+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
DARIO CAMPEOTTO ER DØD
dario campeotto død

Dario Campeotto er død.

Den dansk-italienske sanger og entertainer Dario Campeotto er død, han blev 84 år gammel. Dario Campeotto sov stille ind på Frederiksberg omgivet af sin familie i lørdags d. 1. april. Dario Campeotto blev sidste sommer opereret for kræft i bugspytkirtlen, oplyser familien til Ritzau.

Nåede ikke tilbage

Dario Campeotto meddelte allerede kort inde i 2022, at han måtte sætte karrieren på pause. Han nåede desværre ikke at vende tilbage, og tabte kampen mod kræften. Jeg havde fornøjelsen at møde Dario Campeotto i forbindelse med Jørgen de Mylius 50 års jubilæum for 10 år siden. Vi fik os en god snak, og Dario var et meget venligt menneske. Han var derfor også savnet i fredags til receptionen i DR-Byen i anledning af Jørgen de Mylius 60 års jubilæum.

Nær ven af Jørgen de Mylius

Jørgen de Mylius har kendt Dario Campeotto siden starten af 60’erne. Han var utrolig talentfuld og morsom, og var en af mine tætte venner. Dario har gjort et stort indtryk på mig gennem hele livet. Hele hans måde at bruge sin sangstemme på har altid imponeret mig, og er svær for andre at komme efter, siger Jørgen De Mylius til TV 2.

Gennembrud i 1961

Hvis vi skruer tiden tilbage, så lærte alle Dario Campeotto at kende i 1961. Det var med sangen ‘Angelique’ som gav Dario en femteplads som det danske bidrag ved Eurovision Song Contest i Nice. Op igennem 60’erne blev han et teenageidol, og deltog flere gange i Dansk Melodi Grand Prix.

Er selv blevet en stjerne på himlen

Til denne nekrolog har jeg fundet pladecoveret til grandprixsangen ‘Stjerner På Himlen’ fra 1987. Nu er Dario selv blevet til en stjerne på himlen. Han udgav flere plader i sin lange karriere og senest med to albums ‘Mit Skønne Italien’. Han blev født i København men begge forældre var fra Italien. Derfor har han også opholdt sig en del i Italien, hvor han boede fra 1967 – 1973, og drev en kunstforretning. Dario Campeotto har endvidere også optrådt utallige gange på både teater og i film.

Han var siden 1977 gift med Gertrud, som han har en søn og en datter med. Forinden var han også gift med Ghita Nørby fra 1963 til 1969.

Dario Campeotto er død – Hvil i fred og tak for al musikken.

Peter, Diskotek Venus

BJØRN TIDMAND ER DØD

BJØRN TIDMAND ER DØD

Bjørn Tidmand er død En af de helt store kendte danske sangere Bjørn Tidmand er død i en alder af 86 år, oplyser familien i en pressemeddelelse. Tidmands karriere strakte sig over imponerende 60 år. Det store gennembrud kom i 1963 med sangen 'Brænd Mine Breve'. I 1963...

læs mere
VINDER EUROVISION 2026

VINDER EUROVISION 2026

Vinder Eurovision 2026 Bulgarien vinder Eurovision 2026, og det er første gang det sker. Det blev en overraskende sejr langt foran storfavoritten Finland, som måtte nøjes med en 6. plads. Danmark endte på 7. pladsen. Historisk comeback af Bulgarien Bulgarien har ikke...

læs mere
Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale

Eurovision 2026 Semifinale Nu gælder det Eurovision 2026 Semifinale med dansk deltagelse ved Søren Torpegaard Lund. Høje forventninger Siden Søren vandt dansk Melodi Grand Prix 2026 er forventningerne til sangen 'Før Vi Går Hjem' kun gået én vej...OP AD! Opbakningen...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production