+45 30 98 26 39 Info@diskotekvenus.dk
80’ER FEST UDSOLGT PÅ ÉN DAG
80'er fest udsolgt

80’er fest er stadig et stort hit for Diskotek Venus. Tilbage i 2015 gik det vildt for sig til 80’er fest i Øster Hornum ved Aalborg. Denne 80’er fest bliver nu gentaget, og blev UDSOLGT på kun én dag! Det vidner om, at interessen for at feste til musikken fra det gyldne årti stadig er stor. Jeg glæder mig helt vildt til at komme og gentage successen i Øster Hornum til marts 2023. Der bliver forhåbentligt et godt gensyn med GRY fra 80’er festen i 2015. Dengang blev der lavet rejehop på et af bordene!

JØRGEN DE MYLIUS ELDORADO SHOW

Går DU med planer om at arrangere en stor 80’er fest, så er DJ Peter Christensen det oplagte valg af DJ. Skal den have fuld gas, så inviteres den levende radio- og tv legende Jørgen de Mylius med som som gæste DJ. Han optræder med hans kendte Eldorado Show fyldt med en perlerække af 80’er klassikere. Send en mail med forespørgsel på pris og ledige datoer til info@diskotekvenus.dk.

DATTER HAR 80’ER MUSIK PÅ SIN PLAYLISTE

Det er imponerende som DJ, at jeg gang på gang fortsat oplever, at musikken fra 80’erne stadig kan noget. Det gælder både hos de som var unge i 80’erne, men i høj grad også hos nutidens unge. Min ældste datter på 20 år overrasker mig ofte, når vi er ude at køre i bil sammen. Vi hører ofte musik fra hendes egen playliste, som omfatter mange 80’er sange. Forklaringen er enkel – gode melodier, gode tekster!

OVERRASKENDE SANGVALG

Hun har naturligvis en musikgal far, som har været DJ i over 40 år. Alligevel er jeg overrasket over hendes lyst til at høre sange fra 80’erne. På samme måde overraskede en som hedder Anne mig for omkring 5 år siden. Jeg var DJ til hendes forældres sølvbryllup, og alle gæster var blevet bedt om at komme med musikønsker. Datteren Anne ønskede at høre Doris D. & The Pins med en sang som hedder Dance On.

Den sang er der sikkert ikke mange som kender, sikkert heller ikke gruppen! Men de var nu ret populære i tiden omkring 1980, hvor Dance On er fra. Men Anne, som ved forældrenes sølvbryllupsfest var 18-20 år gammel overraskede mig med hendes sangvalg. Jeg blev derfor nysgerrig på at vide, hvordan det dog kunne være, at hun ønskede en sang fra 1980?

VILD MED 80’ER MUSIK

Så begyndte hun ellers at fortælle, at hun havde arvet en masse gamle LP plader. På én af dem var Doris D. & The Pins med sangen Dance On, som hun var blevet vild med. Jeg har den selv på singleplade, som jeg købte i starten af min DJ karriere, og spillede den også til mange fester i starten af 80’erne. Jeg synes selv godt om sangen, og jeg havde derfor renset og digitaliseret min gamle singleplade, så jeg rent faktisk kunne spille sangen til forældrenes sølvbryllupsfest. Det blev en minderig aften og en stor succes for både gæster og jeg selv som DJ. Anne fortalte videre, at hun var vild med mange af sangene fra 80’erne. Hun havde lært at kende sangene ved at lytte til de gamle LP plader, som hun havde arvet. 

Lad 80’er festen begynde…

Festlige 80’er hilsner, DJ Peter Christensen – Diskotek Venus

LAST CHRISTMAS JULEETTER 2024

LAST CHRISTMAS JULEETTER 2024

Wham Last Christmas juleetter 2024 Wham ’Last Christmas’ er for andet år i træk juleetter på singlehitlisten i 2024 i Storbritannien. Det står klart efter at årets store hitlisteræs nåede sit store klimaks fredag d. 20/12 kl.18.45, oplyser Official Charts. Årets...

læs mere
BAND AID 40 – DO THEY KNOW IT’S CHRISTMAS

BAND AID 40 – DO THEY KNOW IT’S CHRISTMAS

Band Aid 40 - Do They Know It's Christmas Band Aid 40 - Do They Know It's Christmas i en ultimate 2024 version. Så bliver den musikalske julestemning næppe større i år. Det vakte enorm opsigt da den originale version udkom tilbage i 1984. Tiden flyver afsted, og nu...

læs mere
LARS LILHOLT BAND – KOSMISKE KINDKYS

LARS LILHOLT BAND – KOSMISKE KINDKYS

Lars Lilholt Band - Kosmiske Kindkys I dag mandag d. 11. november 2025 udkommer Lars Lilholt Band med albummet 'Kosmiske Kindkys'. DJ Peter Christensen fra Diskotek Venus har i den anledning fået sig en god snak med Lars Lilholt om det nye album. Første Lars Lilholt...

læs mere

DJ PETER CHRISTENSEN

Email

Telefon

+45 30 98 26 39

Følg os

Besøg også Speak Production