< Tilbage

Diskotek Venus til Vinterfest 2020 i Østhallen05-02-2020 - 19:59

Masser af god musik gik lige i benene på de fremmødte.

Lørdag d. 1. februar gik jeg og Diskotek Venus ind i den anden måned af 2020 hvor der fortsat er 40 års jubilæum på programmet. Og det ku' ikke være en mere perfekt start end med den årlige Vinterfest i Østhallen i Simested ved Aalestrup, hvor jeg har været med i snart rigtig mange år.

Klar til fest, stemning og god musik

Der var ganske enkelt en fantastisk stemning lige fra starten, og allerede lidt over kl. 19, så var der dans på stolene og gang i den helt store fællessang. Jo, alle var klar til masser af fest og stemning, og jeg havde fundet masser af god musik frem til den store Vinterfest. Så kl. 19.30 efter forretten, var der flere som bare måtte ud på dansegulvet.

Hvor er Bord 1???

Og så er der det der med hvem der sidder ved Bord 1. Det er ikke nødvendigvis det første bord i en række, gjorde nogen opmærksom på til en fest for efterhånden en del år siden.

Nej, det er sådan at Bord 1 kendetegnes ved, at der er mindst en parasol ved bordet. Det gik ved sidste års Vinterfest ud over en af parasollerne i baren, som ganske enkelt blev flyttet hen til Bord 1. I år var der så medbragt ikke bare én, men hele to parasoller. Og efter et godt stykke arbejde, så var parasollerne på plads, og hele Bord 1 klar til at skåle. Og vi har jo kun det sjov vi selv finder på, og et festligt indslag i Vinterfesten det var det helt bestemt.

Glad og taknemmelig

Det var i sandhed en kæmpe fornøjelse endnu engang at være med som DJ til Vinterfesten i Østhallen og skabe fest og stemning og få spillet en masse af de gode sange som så mange elsker og holder af. Og når man ser et fyldt dansegulv, og får klap på skulderen for at levere et godt stykke arbejde som DJ, så bliver jeg bare så glad og taknemmelig. Ikke mindst her i forbindelse med mit igangværende 40 års DJ jubilæum.

Tak for en super god aften med jer alle sammen til Vinterfesten 2020 i Østhallen.

Peter, Diskotek Venus



< Tilbage