< Tilbage

Starter 40 års jubilæum sammen med Jørgen de Mylius08-01-2020 - 18:49

Årets første 40 års jubilæumsjob var til 80'er fest i Kolding

Mens de fleste går rundt og blot skal have januar overstået efter en december måned med våde julefrokoster og fejring af Jul og Nytår, så er der allerede fest og farver hos Diskotek Venus og DJ Peter Christensen.

Blot en uge inde i 2020 hvor Diskotek Venus og DJ Peter Christensen har 40 års jubilæum, gik det løs med at spille til en firmafest på Hotel Koldingfjord. Temaet var 80'er fest, og et kig rundt på nettet gjorde det hurtigt klart for arrangørerne, at her var Peter og Diskotek Venus det helt rigtige valg og svær at komme udenom!

Jørgen de Mylius fik også en invitation

Et kig på Diskotek Venus hjemmeside under 80'er fest viste, at der også var mulighed for at invitere Jørgen de Mylius til at komme og være gæste DJ med hans ELDORADO SHOW. Det viste sig hurtigt også at være en god idé, og det helt rigtige tilvalg.

Aftenen bød først på en lækker middag tilberedt af de dygtige kokke på Hotel Koldingfjord og serveret af et yderst kompetent og meget flinkt tjener team, der sørgede for god betjening. Undervejs blev der kåret den bedst udklædte, og flere gange var alle oppe at stå for at synge med på store 80'er klassikere som Afrika og Buster.

Gensyn med brødrene Herreys

Allerede under middagen var der flere som måtte betræde dansegulvet, som det ofte ses når Diskotek Venus sørger for den gode musik. Og da alle gæster havde fået dessert som blev serveret med både fyrværkeri og Nytårsmusik, så gik det for alvor løs på dansegulvet. Størst opmærksomhed fik tre forrygende dansere, som gav den maks gas som de svenske brødre "Herreys" til grandprix favoritten "Diggi Loo, Diggi Ley". Hold nu k...! Ikke et øje var tørt og bifaldet bragede, da sangen sluttede. Senere da Jørgen de Mylius overtog styringen af mixerpulten måtte dansen gentages.

40 års DJ jubilæum godt fra start

Det var en fantastisk aften med masser af fest og stemning fra start til slut på Hotel Koldingfjord, og der lød mange rosende ord om både indsatsen fra Jørgen de Mylius og Diskotek Venus med Peter Christensen som DJ. Personalet var også oppe på den store klinge og gav karakteren 10 ud af 10, TUSIND TAK!

Der er lidt video fra den fantastiske 80'er fest på Hotel Kolding Fjord herunder.

Oplev Diskotek Venus og DJ Peter Christensen sammen med Jørgen de Mylius til din egen 80'er fest - BOOK NU!



< Tilbage