< Tilbage

Simested Kro Reunionfest 2019 blev en kæmpe succes16-10-2019 - 19:04

Der var fest, stemning, STRIP og god musik.

Der var i lørdags d. 12. oktober trængsel ved indgangen til Simested Kro, da der blev afholdt Reunionfest, som var udsolgt! Det er 10 år siden, at der første gang blev afholdt en Reunionfest efter at kroen stoppede med sine diskoteksaftener. Derfor syntes jeg som kroens faste DJ op gennem 80'erne, at Simested Kro og dens mange gæster fra gamle dage skulle have en ny Reunionfest.

Gensyn med tidligere personale

Den idé var der stor opbakning til, og i lørdags mødte en lang række festglade gæster derfor op til fest og stemning som i de gamle dage. Hele kroen var åben, lige fra den store sal til restaurant/krostue og Hestestalden. IF Kvik/Aalestrup hjalp til med salg af drikkevarer samt afrydning af borde. Desuden var der gensyn med flere fra det tidligere bar personale og kontrollører.

Landskendt for striptease

Simested Kro blev før i tiden landskendt for sine torsdage med Striptease. Og naturligvis ingen Reunionfest uden en stripper, som i skikkelse af Miss Cha Cha kom og leverede et forrygende show til stor jubel for alle de fremmødte Reunion gæster. De stod tæt pakket omkring dansegulvet i mens Miss Cha Cha smed klunset og inviterede et af mandfolkene til at være med, præcis som i de gamle dage!

Reunionfest i 2020?

Simested Kro Reunionfest 2019 blev en kæmpe succes, og der er allerede flere som på Diskotek Venus facebookside har givet udtryk for, at Reunionfesten gerne må gentages. Og der skal denne gang ikke gå 10 år, har det lydt fra flere deltagere til den seneste Reunionfest! Jeg er meget glad for, at jeg tog initiativet til at få Reunionfesten arrangeret, og fik genskabt stemningen og spillet en masse god musik fra mine mange år som DJ på Simested Kro. Og med det store fremmøde, og de mange positive tilbagemeldinger, så er jeg bestemt klar til at tage initiativet til at arrangere endnu en Reunionfest. Og for at være sikker på at der er opbakning til en ny Reunionfest, så vil der komme en Facebook afstemning om det på Diskotek Venus Facebook side inden Nytår.

Indtil videre er der herunder en ti minutter lang video at kigge på med glimt og højdepunkter fra Simested Kro Reunionfest 2019...God fornøjelse!

Festlige hilsner

Peter, Mobil Diskotek Venus



< Tilbage